Glæd dig til det største vin- og boblesortiment nogensinde

Ringsted Festivals jubilæumsår kommer også til at kunne mærkes i det populære område Vin & Bobler ved anlægssøen. Her etablerer vi endnu flere siddemiljøer, og vinsortimentet er større og mere indbydende end nogensinde før.

Det er de passionerede vinentusiaster fra Wine Service i Stenlille, der driver årets Vin & Bobler sammen med deres sommelier og vinkyndige fagfolk. Det er ensbetydende med en række nyheder og forbedringer i forhold til sidste års festival:

– Hele 45 vine på vinkortet. Glæd dig til mousserende vine, udsøgte rød- og hvidvine samt rose, der også kan fås i en populær magnumversion.

– Stort og bredt udvalg af vine fra hele verden nøje udvalgt af Wine Services sommelier

– Kælderkort med udvalg af dyrere og mere eksklusive vine

– 2 daglige vinsmagninger kl. 13.45 – 14.15 og igen kl. 15.30 – 16.00 (kræver tilmelding)

– Scan og læs funktion for alle vine og bobler