- Torsdag – Reaktoren
–
Storhittende trio
Jung er fortællingen om et band, der fra første fængende tone sendte en følelse af fællesskab direkte ind i hjertekulen på et helt land. Vi samlede os om sange som ’Blitz, Baby’, ’Hun Kommer Tilbage’ og ’Jeg Skal Nok Vente’, selvom vi var splittede som aldrig før, da Jonas Jung, Michael Hovmand og Sigurd Boesen albumdebuterede i marts 2020.
Men hverken nedlukning eller pandemi kunne sætte en stopper for de melodier og ord, der ramte os, og sendte en funklende komet hen over den danske musikscenes stjernehimmel. De vendte storslået tilbage i foråret 2024 med singlen ‘Færdig Med Pis!’ som i sommeren satte sig på toppen af den danske hitliste.
Gennembruddet i 2020 bød på en komplet livsomvæltning for de tre medlemmer af Jung. De modtog den ene guld- og platinplade efter den anden, flere priser og tog på arenatour kort efter deres karriere var startet. Den slags er ikke nemt at følge op på, men med hårdt arbejde i studiet og et nyetableret samarbejde med produceren Arto Eriksen, har Jung fået skabt en samling fantastiske sange, som snart er klar til at se dagens lys. Flere singler er på vej, og det hele samles på et album der udsendes i starten af 2025.

Oplev Jung på Ringsted Festival
Glæd dig til at Jung indtager Ringsted Festival 2025.
Se hele programmet her: