• Fredag – Anlægsscenen
00:15

01:30

Rap og hiphop kongerne lover en endnu vildere koncert end sidste år.

Natten til lørdag kl. 00.15 går Suspekt således på Anlægsscenen, og de lover en koncert en tak vildere, end den i forvejen stærkt mindeværdige koncert fra sidste års festival.


Det er fjerde gang at Suspekt gæster festivalen.

Den 15. september 2023 skrev Danmarks største hiphop trio historie, da de samlede 46.283 Suspekt supportere til landskamp på Danmarks nationalstadion, Parken. Her vandt de 4-0, og det er samme ambition at ramme det resultat, når trioen fra Albertslund gæster sommerens festivaler i 2025.


I mere end 20 år har Suspekt præget dansk musik som ingen andre. Med tabubelagte rim og tonstunge beats er den kompromisløse trio blevet allemandseje – aldrig for fine til at hylde ytringsfriheden eller den dionysiske hedonisme på en enestående rejse fra undergrunden og forstæderne til tops på hitlisterne. Suspekt er et beundringsværdigt gennembrud og en succes, som bogstavelig talt er blevet ”suttet op fra slap” – større end de fleste – nu som konger af dansk hiphop, men aldrig hævet over folket.



Med andre ord: Danmark er for længst blevet suspekt. Og det kan altid blive lidt vildere. 

Oplev Suspekt på Ringsted Festival

Glæd dig til at Suspekt indtager Ringsted Festival 2025.
Se hele programmet her:

URO

URO åbner Reaktoren, og dermed selve festivalen, torsdag kl. 12.30. Efter at URO for alvor havde introduceret sig selv for…

TV-2

Legendariske TV-2 er tilbage på Ringsted Festival Med afsæt i 80’ernes minimalistiske nyrock har TV-2 gennem de sidste 44 år…

Kesi

Toppen af dansk rap vælter Ringsted Festival i 2025 Det er med stolthed, at Ringsted Festival kan byde Kesi velkommen…