tæt på festivalens hovedindgang

På Ringsteds gode gamle cirkusplads slår vi igen pløkkerne i og rejser vores populære campingområde Cirkuspladsen. Området ligger kun 200 meter fra selve festivalpladsen og er omkranset af smukke gamle træer.

Cirkuspladsen er en blanding af græs- og gruspladser, hver der derfor opmærksom på billedet i billetshoppen om der er græs- eller grusunderlag.

VIGTIGT: Vær opmærksom på, at på plads numre 1 – 36 skal der bruges skruepløkker til forankring af forteltet, da underlaget er stabil-grus.

Når du ankommer til Cirkuspladsen skal du medbringe din campingbillet.

Der er toilet- og badefaciliteter på campingområdet.

Inden du ankommer til Cirkuspladsen, bedes du læse vores campingreglement.


Åbningstider og adresser

Campingområdet åbner kl. 12:00 onsdag. Herefter må du ankomme med din campingvogn indtil torsdag klokken 12:00.

Døgnbemandet fra onsdag d. 30. juli kl. 12.00 til og med søndag d. 3. august kl. 12.00.

Adresse for indkørsel: Anlægsvej 7, 4100 Ringsted
Indkørsel kan ske fra onsdag kl. 12.00-22.00 og igen torsdag fra 7.00-12.00.

Parkeringsplads, Eilekiersvej 19, 4100 Ringsted. Se kort

Her finder du Cirkuspladsen

Tjek ud hvor Cirkuspladsen er placeret. Adressen er Anlægsvej 7, 4100 Ringsted.

Uddybende info om din plads

Dit campingfelt er 6 x 6 meter. Overnatter du i telt, skal bardunerne placeres indenfor de 6 x 6 meter. Overnatter du i campingvogn, behøver vognens trækstang ikke at være placeret indenfor de 6 x 6 meter. På det effektive areal (6 x 6 meter) må du opsætte så mange telte og pavilloner, som der er plads til. Du må dog ikke overnatte i pavillon, som ikke er godkendt til overnatningsformål.

Er din campingvogn længere end 6 meter, kan du købe to campingpladser i forlængelse af hinanden, eller du kan vælge en XL endeplads med 1,5 meter mere til rådighed i længderetningen. Disse pladser er markeret med orange på kortet.

Du må gerne placere din enhed direkte til skel mod brandvejen, men du må ikke placere barduner eller trækkrog m.m på brandvejen. 

Strøm

Kablet, der skal tilsluttes festivalens el-installation, skal være et godkendt gummikabel med en længde på mindst 25 meter. Strømudtaget er et 230 Volt/16 Ampere CEE udtag. Der er op til 6 ampere strøm pr. campingplads (1380 watt).

Der kan ikke bruges el-kedel, kaffemaskine, brødrister, varmeblæser eller føntørrer. Du kan dog bruge mindre el-apperater som bruger op til 500 Watt.

Faciliteter på Cirkuspladsen

  • 2 stk. 10-personers toiletvogne samt urinaler.
  • 1. stk. handicaptoilet.
  • 2 stk. badevogne
  • Cirkuspladsen ligger ca. 200 meter fra festivalpladsens sydlige indgang.
  • Det er tilladt at medbringe mad- og drikkevarer på campingområdet.
  • Der er drikkevandspost på campingpladsen.
  • Parkeringsplads i Benløse, Eilekiersvej 19, 4100 Ringsted. Se kort
  • Bemærk at der skal være nattero fra kl. 02.00 til kl. 10.00
  • VIGTIGT: Det er ikke tilladt at medbringe soundbokse og større musikanlæg på campingpladsen. Kun mindre musikanlæg, som eksempelvis små bærbare bluetooth-højttalere, kan medbringes.

Køb din campingplads til Cirkuspladsen

Cirkuspladsen: 1.995 kr.
(standardplads 6×6 meter eller XL-plads 7,5×6 meter)