Benjamin Hav & Familien er klar til at blæse Ringsted Festival 2024 omkuld!

Gennem de senere år er publikum for alvor blevet en del af Familien! Og netop Benjamin Hav & Familien har cementeret sig som et af Danmarks absolut bedste livenavne med et nytænkende show. 

Efter Benjamin Hav & Familiens efterårstour i 2022 høstede de flere 5-stjernede anmeldelser fra bl.a. Soundvenue: ‘Benjamin Hav stod i K.B. Hallen for en fest, der var svær ikke at smile ad hele vejen igennem. (…) de bliver ved med at overvælde mig med, hvor velklingende, velkoreograferet og underholdende det hele er.’

Med Benjamin Hav & Familien er man sikret et evigt nytænkende liveshow, hvor musikalitet, energi og momenter af ren genialitet er i højsædet. Hans musik, persona og kringlede tekstunivers sender lyttere og fans på en forunderlig, musikalsk rejse. Dét glæder vi os til på Ringsted Festival 2024!

Sæt torsdagen på Ringsted Festival 2024 i kalenderen

Benjamin Hav & Familien er programsat til at træde op på Anlægsscenen torsdag d. 1. august 2024. Vil du opleve bandet og har ikke allerede en billet, så køb din torsdagbillet her: