- Lørdag – Anlægsscenen
–
Sanger, sangskriver og producer Rasmus Seebach er en af Danmarks absolut største kunstnere.
Siden 2009 har Rasmus vundet et utal af priser, men vigtigst af alt, har han med sine dansksprogede popsange, vundet en plads i hjertet hos utrolig mange mennesker.
På scenen leverer Seebach altid nogle spektakulære og storslåede live shows, og han er i dag kendt for at gøre sig ekstremt umage for at give publikum den ultimative koncertoplevelse hver gang, han går på scenen.
Rasmus har ganske vist et imponerende bagkatalog bestående af utallige rekorder på de danske hitlister, men for Rasmus kan succes hverken måles i priser eller salgstal – den ægte magi skabes nemlig sammen med publikum:
”Det er jo den ultimative forløsning for mig at komme ud og spille live – at komme ud og se sangene leve, se publikum i øjnene og høre dem synge med, overgår alt. Det er her musikken kan leve, og det er i sidste ende for disse mennesker jeg laver musikken.”
Festivalgæsterne har talt, og har igen ønsket Rasmus Seebach som en top 3-kunstner på Ringsted Festival. Det skal selvfølgelig honoreres. Lad festen begynde!
Oplev Rasmus Seebach på Ringsted Festival
Glæd dig til at Rasmus Seebach indtager Ringsted Festival 2024.
Se hele programmet her: